Det kan være en jungle at finde rundt i alle papirerne, og det kræver derfor en del tid inden mødet at sætte sig ind i det hele. Det er en god ide at få printet instruktioner, samtaleark og opgavearkene ud og placere det i små bunker, som man kan tage frem i rækkefølgen, som det skal bruges.
En erfaring herfra er, at lærerne kun skal have udleveret det samtaleark, som de skal tale ud fra eller tage noter i (afhængigt af, om det er DSA vejlederen eller læreren, der foretager afdækningen) – alt det andet bør ligge hos DSA vejlederen, som har det største overblik.
På Tungelundskolen har vi lavet en kasse med alle materialerne, der skal bruges til afdækningerne af numeralitet for begge aldersgrupper (se vedhæftede).
Kassen indeholder: en pose med omkring 30 forskellige dimser og dingenoter, et glas med legoklodser, en pose med trekanter og rektangler, en pose med diverse skriveredskaber, lineal, målebånd, saks mm, et udprintet og lamineret cykelhjul fra Spor 2, del 2: Geometri, opgave 4, samt Billedmaterialet (billede af byen), forstørret, printet og lamineret.
Vi har valgt at bruge LEGO-klodser i forskellige størrelser, farver og former til spor 2, del 3: Sortering i stedet for at klippe og laminere knapperne fra udklipsmaterialet. Derudover har vi valgt at lave vores egne geometriske figurer til del 2: Geometri, opgave 3. Erfaringerne viser, at det er vanskeligt at få brikkerne til at passe sammen ved brug af det udleverede materiale, og vi anbefaler derfor, at man laver sine egne figurer i stedet.
Ved afdækning af elevernes literacitet erfarede vi, at der er meget forskel på de sprog, der tales, læses og skrives rundt omkring i verden, og at det fx. ikke er sikkert, at et kurdisk barn kan bruge netop den type kurdisk, der er skrevet i Hele Vejen Rundt materialet. Vi endte derfor med at bruge den danske udgave, som tolken oversatte i stedet for.
Vi oplever, at når forvirringen har lagt sig, er Hele Vejen Rundt- materialet en rigtig god måde at få et indblik i barnets kompetencer indenfor både Literacitet og Numeralitet – men også deres sociale og personlige kompetencer kommer frem, da det i langt højere grad er barnet, der er i centrum i samtalen.
Mette Hansen, Tungelundskolen