Snakkepakker er et materiale, der består af to bøger spækket med emner og illustrationer, man kan samtale om. Egentligt er den første bog tiltænkt vuggestue/børnehave og den anden børnehave/indskoling, men begge bøger kan sagtens bruges i begynderundervisningen. På hjemmesiden Snakkepakker kan du endvidere finde masser af inspiration til sprogstimulerende aktivteter.
En fin ting på hjemmesiden er de mange opgaver til emnet “Krop og følelser”, der er lige til at printe ud, man behøver altså ikke investere i bogen for at være med. Personligt synes jeg, det er et rigtigt godt materiale, der frigører en del lærertid, fordi man ikke behøver opfinde den dybe tallerken hver gang. Samtaleøvelserne skaber også nogle gode nære situationer, som er med til at styrke relationen.