Støt jeres barns sproglige udvikling

Det kan måske være svært at overskue, hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling på et sprog, man heller ikke selv mestrer til fulde. Herunder er der nogle ideer til, hvordan man kan støtte og arbejde med sprogudvikling i hjemmet. Man kan med fordel printe og uddele papiret til modtagelsessamtalen ( – det ligger som PDF herunder) Ofte kan det nemlig være en god ide tidligt i forløbet at tydeliggøre det samarbejde, der gerne skal udvikle sig mellem skolen og hjemmet.

Støt sproget i hjemmet

-Nogle ideer til sprogstimulering i hjemmet

  • Tal med jeres barn om sprog, fx om hvad ting hedder på familiens sprog – og på andre sprog, I kender. Ligner ordene hinanden? Betyder de præcis det samme?
  • Tal med jeres barn om, hvad I ser på tv, i aviser, ugeblade og tegneserier. I kan for eksempel lære barnet nye ord, I ser eller hører på tv, ved at forklare de nye ord med ord, barnet allerede kender.
  • Leg sproget ind overalt, hvor I kan komme til det – når I taler sammen i hjemmet, på ind- købsture, i bilen, på gaden og i naturen. I kan lave rim og remser, digte, lave sjove ord og gå- der. I kan lave gætte- eller bogstavlege. Hvad starter for eksempel med ”A” omkring jer?
  • Læs bøger, fortælle eventyr og synge sange. Find gerne eventyr og sange på jeres modersmål, som jeres barn kender på dansk fra skolen.
  • Tegn eller skriv sammen med jeres barn.
  • Spørg til, hvad jeres barn har oplevet i skolen, i SFO’en, hos vennerne.
  • Fortæl jeres barn, hvad I har oplevet i løbet af dagen.
  • Fortsæt med at tale med jeres barn og være nysgerrig omkring jeres barns skolegang og fritidsliv, også når barnet bliver ældre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *