Kategori: Gode råd
Sådan støtter du elevens sproglige udvikling bedst
Af Mette-Marie Rydén
Målet med undervisningen i dansk som andetsprog er, at eleverne får et godt fundament for at kunne deltage i almenundervisningen. Når det kommer til at støtte en ny elev i at lære dansk, og senere at bygge bro fra elevernes hverdagssprog til fagsprog, er det godt at være bevidst om følgende:
Læs videre “Sådan støtter du elevens sproglige udvikling bedst”
Fart på dansk
Fart på dansk fra Alinea er målrettet dansk som andetsprogs-undervisningen i folkeskolen. Det er bl.a. Mette-Maria Rydén, som de fleste kender fra danskfaget, der står bag. Ideen bag er at bygge bro til almenundervisningen og tilgodese den sproglige dimension i alle fag. Fart på dansk udvikler elevernes genrekendskab – og tager udgangspunkt i kommunikativ undervisning og nære brugbare sprogkompetencer. Emnerne er relevante for eleverne og starter altid med dem selv.
Materialet er tilgængeligt på Fart på dansk – Alinea
Snakkepakker
Snakkepakker er et materiale, der består af to bøger spækket med emner og illustrationer, man kan samtale om. Egentligt er den første bog tiltænkt vuggestue/børnehave og den anden børnehave/indskoling, men begge bøger kan sagtens bruges i begynderundervisningen. På hjemmesiden Snakkepakker kan du endvidere finde masser af inspiration til sprogstimulerende aktivteter.
Elementær ordlæsning
Elementær ordlæsning er lavet af Lene Møller og udgivet af Hogrefe, som man nok mest kender fra deres test-univers, systemet træner da også de færdigheder, der testes i ST og TLP. I serien findes Elementær ordlæsning 1 og 2 og Udbygget ordlæsning 1 og 2, herefter Elementær sætningslæsning og Udbygget sætningslæsning. Endvidere er hæftet Fremmedord kommet til. Især de første hæfter er særligt gode til tosprogede.
Baskervilles 123 – abc
Baskervilles forlag har lavet siden 123ABC – Der er en del gratis opgaver, men skal du have adgang til det hele kræver det abonnement. Det er heldigvis ikke ret dyrt. 123ABc byder på mange forskellige opgaver fra simpel bogstav/ordforrådstræning til mere tekstrelaterede opgaver på mellemtrinsniveau. Der er også opgaver til engelsk og matematik, som måske også kunne bruges i specialregi.
Støt jeres barns sproglige udvikling
Det kan måske være svært at overskue, hvordan man støtter sit barns sproglige udvikling på et sprog, man heller ikke selv mestrer til fulde. Herunder er der nogle ideer til, hvordan man kan støtte og arbejde med sprogudvikling i hjemmet. Man kan med fordel printe og uddele papiret til modtagelsessamtalen ( – det ligger som PDF herunder) Ofte kan det nemlig være en god ide tidligt i forløbet at tydeliggøre det samarbejde, der gerne skal udvikle sig mellem skolen og hjemmet.
Den sproglige dimension i alle fag
På Videncenter for Integrations hjemmeside kan man se en lille film om arbejdet med at implementere sprogundervisning og udforskning af sprog i alle fag. Filmen er fra Sølystskolen i Silkeborg, hvor man arbejder genrepædagogisk for at imødekomme de mange tosprogede elevers behov. en strategi, som har vist sig meget udviklende også for de dansksprogede elever.
I publikationen fra UVM 2008: Sproget med i alle fag – er der gode råd til implementeringen af arbejdet med sproglig opmærksomhed i alle fag.
Denne publikation om andetsprog og didaktik i folkeskolen er en artikelsamling, som gennem konkrete praksiseksempler viser, hvordan dansk som andetsprog kan integreres i fagene dansk, matematik og natur/teknik i folkeskolens 4.-6. klassetrin. Bogens artikler er velegnede som oplæg til debat i faggrupper, når det drøftes, hvordan de tosprogede elevers udbytte af undervisningen øges.
Sprog og læsekompetencer hos tosprogede
TrygFondens Børneforskningscenter har i samarbejde med Undervisningsministeriet udgivet et materiale om tosprogede elevers sprog og læsekompetencer, samt hvilke pædagogiske og didaktiske metoder, der har effekt.
Fritidspas
Sårbare børn og unge i Favrskov Kommune kan efter indstilling, og hvis det skønnes berettiget, tildeles et fritidspas. Med fritidspasset følger økonomisk støtte til at deltage i en organiseret fritidsaktivitet i Favrskov Kommune. Støtten gives til betaling af kontingenter, og enkeltstående arrangementer i forlængelse af fritidsaktiviteter, fordi økonomisk støtte kan øge de berørte børn og unges deltagelse i fritidsaktiviteter.