Kategori: Materialer
Okay
Okay er et nyere undervisningsmateriale til flersprogede elever i grundskolen, der skal lære dansk som andetsprog. Det henvender sig især til elever på og omkring mellemtrinnet.
Skriv på mange måder
Skriv på mange måder er egentligt et differentieret materiale til 1.-2. klasse i skriftlig dansk. Materialet tager udgangspunkt i fem forskellige genrer, som eleverne muligvis kender til på forhånd, nemlig postkort, kort, sms, opskrift og portræt.
Skriv på mange måder findes også på et højere niveau, men denne egner sig rigtigt fint som støtte til den første genreskrivning for de tosprogede elever. På mange måder tager den udgangspunkt samme sted som Margit Brandts skriveskabeloner men kommer bredere ud.
APPbog
DigTea lancerer en række nye udgivelser med mere interaktivitet og øgede muligheder for læserens oplevelser og udbytte af det læste. De har valgt at kalde denne type udgivelser for APPbog.
APPbog indeholder foruden den velkendte lydside fra forlagets QR-bøger, som kan tilgås via en QR-kode inde i bogen, også en komplet digital og interaktiv udgave af bogen, som kan downloades til en iPad.
Erfaringer med “Hele vejen rundt”
Fart på dansk
Fart på dansk fra Alinea er målrettet dansk som andetsprogs-undervisningen i folkeskolen. Det er bl.a. Mette-Maria Rydén, som de fleste kender fra danskfaget, der står bag. Ideen bag er at bygge bro til almenundervisningen og tilgodese den sproglige dimension i alle fag. Fart på dansk udvikler elevernes genrekendskab – og tager udgangspunkt i kommunikativ undervisning og nære brugbare sprogkompetencer. Emnerne er relevante for eleverne og starter altid med dem selv.
Materialet er tilgængeligt på Fart på dansk – Alinea
Snakkepakker
Snakkepakker er et materiale, der består af to bøger spækket med emner og illustrationer, man kan samtale om. Egentligt er den første bog tiltænkt vuggestue/børnehave og den anden børnehave/indskoling, men begge bøger kan sagtens bruges i begynderundervisningen. På hjemmesiden Snakkepakker kan du endvidere finde masser af inspiration til sprogstimulerende aktivteter.
Elementær ordlæsning
Elementær ordlæsning er lavet af Lene Møller og udgivet af Hogrefe, som man nok mest kender fra deres test-univers, systemet træner da også de færdigheder, der testes i ST og TLP. I serien findes Elementær ordlæsning 1 og 2 og Udbygget ordlæsning 1 og 2, herefter Elementær sætningslæsning og Udbygget sætningslæsning. Endvidere er hæftet Fremmedord kommet til. Især de første hæfter er særligt gode til tosprogede.