APPbog

DigTea lancerer en række nye udgivelser med mere interaktivitet og øgede muligheder for læserens oplevelser og udbytte af det læste. De har valgt at kalde denne type udgivelser for APPbog.

APPbog indeholder foruden den velkendte lydside fra forlagets QR-bøger, som kan tilgås via en QR-kode inde i bogen, også en komplet digital og interaktiv udgave af bogen, som kan downloades til en iPad.

Læs videre “APPbog”

Fart på dansk

Fart på dansk fra Alinea er målrettet dansk som andetsprogs-undervisningen i folkeskolen. Det er bl.a. Mette-Maria Rydén, som de fleste kender fra danskfaget, der står bag.  Ideen bag er at bygge bro til almenundervisningen og tilgodese den sproglige dimension i alle fag. Fart på dansk udvikler elevernes genrekendskab – og tager udgangspunkt i kommunikativ undervisning og nære brugbare sprogkompetencer. Emnerne er relevante for eleverne og starter altid med dem selv.

Materialet er tilgængeligt på Fart på dansk – Alinea

Snakkepakker

Snakkepakker er et materiale, der består af to bøger spækket med emner og illustrationer, man kan samtale om. Egentligt er den første bog tiltænkt vuggestue/børnehave og den anden børnehave/indskoling, men begge bøger kan sagtens bruges i begynderundervisningen.  På hjemmesiden Snakkepakker kan du endvidere finde masser af inspiration til sprogstimulerende aktivteter.

Læs videre “Snakkepakker”

Baskervilles 123 – abc

Baskervilles forlag har lavet siden 123ABC – Der er en del gratis opgaver, men skal du have adgang til det hele kræver det abonnement. Det er heldigvis ikke ret dyrt. 123ABc byder på mange forskellige opgaver fra simpel bogstav/ordforrådstræning til mere tekstrelaterede opgaver på mellemtrinsniveau. Der er også opgaver til engelsk og matematik, som måske også kunne bruges i specialregi.

Læs videre “Baskervilles 123 – abc”

Lær og læs

 

“Lær og læs” er et materiale i 3 trin fra Forlaget Jela. Det er lavet af Ib Hedegaard Larsen, og der lægges op til, at det bruges sammen med LST – her Intowords eller CD-ord. Trin 1 drejer sig om indlæring af bogstaver og bogstavlyde og starter på et meget basalt niveau, der især kan være godt til tosprogede uden et skriftsprog på modersmålet. Trin 2 koncentrerer sig om lydret læsning og deleregler – og på trin 3 kommer man igang med endelser og betingede stavemåder.

Læs videre “Lær og læs”

De små danskhæfter og Ballonskibet

 

“Vokaler i Sandaler”, “Konsonanter i elefanter” og “Ballonskibet” er nogle af de halvgamle materialer, I sikkert har liggende på læsevejlederkontoret, som ingen alligevel bruger. De findes i mange niveauer fra begynder til øvet – og er glimrende som en aktivitet, man kan sidde lidt selv med. Det handler om at sætte lyde sammen og de er for det meste lydrette.

Læs videre “De små danskhæfter og Ballonskibet”

Margit Gades skriveskabeloner

Margit Gades skriveskabeloner er efterhånden meget kendte og anvendte. De ligger også i Intowords, som de fleste tosprogede efterhånden anvender. Der er ingen tvivl om, at alle skoleelever og mange voksne kan hente god hjælp i skabelonuniverset f.eks. til genrekendskab – og til det med lige at komme igang med en skriftlig opgave, men til tosprogede er de nærmest geniale. Mange af de genrer, vi i skolen og i samfundet opererer i, er både kulturelt og sociokulturelt funderede og derfor så meget sværere at finde kernen i for vores tosprogede elever. Her kan de både se genren visuelt opstillet og blive puffet i gang.

Læs videre “Margit Gades skriveskabeloner”

Lydmuren

 

Lydmuren af Jens Porsborg og John Buchwald er fra forlaget Jela. Materialet er foholdvist billigt, især de små arbejdsbøger – som koster under en ti’er, når du køber 25 stk. Der findes både en bogstavbog med lærervejledning, en arbejdsbog – og så er der kopimaterialet “På vej mod sikker lydering/læsning”. Det er flotte materialer, opgaverne er ret intuitive, og eleverne er rigtigt glade for dem.

Læs videre “Lydmuren”

Den sproglige dimension i alle fag

På  Videncenter for Integrations hjemmeside kan man se en lille film om arbejdet med at implementere sprogundervisning og udforskning af sprog i alle fag. Filmen er fra Sølystskolen i Silkeborg, hvor man arbejder genrepædagogisk for at imødekomme de mange tosprogede elevers behov. en strategi, som har vist sig meget udviklende også for de dansksprogede elever.

I publikationen fra UVM 2008:  Sproget med i alle fag – er der gode råd til implementeringen af arbejdet med sproglig opmærksomhed i alle fag.

Denne publikation om andetsprog og didaktik i folkeskolen er en artikelsamling, som gennem konkrete praksiseksempler viser, hvordan dansk som andetsprog kan integreres i fagene dansk, matematik og natur/teknik i folkeskolens 4.-6. klassetrin. Bogens artikler er velegnede som oplæg til debat i faggrupper, når det drøftes, hvordan de tosprogede elevers udbytte af undervisningen øges.