Frilæsning for tosprogede i udskolingen

Hip 5 er en længe ventet serie bøger for unge meget læsesvage samt tosprogede unge med et lille kendskab til dansk. Bøgerne ligger på lix 5. Selv om læseniveauet er lavt, er indholdet alderssvarende. I hver bog er der highlights med vigtige citater fra bogen. Serien udkommer på forlaget Straarup & Co. – Der findes også hip 10 og 15 (altså LIX 10 og 15)

Læs videre “Frilæsning for tosprogede i udskolingen”

Skriv på mange måder

Skriv på mange måder er egentligt et differentieret materiale til 1.-2. klasse i skriftlig dansk. Materialet tager udgangspunkt i fem forskellige genrer, som eleverne muligvis kender til på forhånd, nemlig postkort, kort, sms, opskrift og portræt.

Skriv på mange måder findes også på et højere niveau, men denne egner sig rigtigt fint som støtte til den første genreskrivning for de tosprogede elever. På mange måder tager den udgangspunkt samme sted som Margit Brandts skriveskabeloner men kommer bredere ud.

APPbog

DigTea lancerer en række nye udgivelser med mere interaktivitet og øgede muligheder for læserens oplevelser og udbytte af det læste. De har valgt at kalde denne type udgivelser for APPbog.

APPbog indeholder foruden den velkendte lydside fra forlagets QR-bøger, som kan tilgås via en QR-kode inde i bogen, også en komplet digital og interaktiv udgave af bogen, som kan downloades til en iPad.

Læs videre “APPbog”

Fart på dansk

Fart på dansk fra Alinea er målrettet dansk som andetsprogs-undervisningen i folkeskolen. Det er bl.a. Mette-Maria Rydén, som de fleste kender fra danskfaget, der står bag.  Ideen bag er at bygge bro til almenundervisningen og tilgodese den sproglige dimension i alle fag. Fart på dansk udvikler elevernes genrekendskab – og tager udgangspunkt i kommunikativ undervisning og nære brugbare sprogkompetencer. Emnerne er relevante for eleverne og starter altid med dem selv.

Materialet er tilgængeligt på Fart på dansk – Alinea

Snakkepakker

Snakkepakker er et materiale, der består af to bøger spækket med emner og illustrationer, man kan samtale om. Egentligt er den første bog tiltænkt vuggestue/børnehave og den anden børnehave/indskoling, men begge bøger kan sagtens bruges i begynderundervisningen.  På hjemmesiden Snakkepakker kan du endvidere finde masser af inspiration til sprogstimulerende aktivteter.

Læs videre “Snakkepakker”

Noas ark

Noas ark er et af de materialer, der sikkert allerede står inde på læsevejlederens hylder uden at blive brugt. Det er rigtigt godt til tosprogede, der ikke har tilegnet sig et skriftsprog på deres modersmål. Bogstavkurset er bygget op om historien om Noa, der fejrer fødselsdag på arken og inviterer sine venner, dyrene, som begynder med helholdsvis 9 vokaler og 15 konsonanter. Læse/skrivebogen byder på små letlæste historier og skriveøvelser, der bygger videre på bogstavkursets aktiviteter. Noas ark er et meget struktureret materiale, som er nemt at gå til. Det er godt til begynderundervisning og kan hjælpe eleverne igang med at glide på lydene (lydere) på dansk.

Læs videre “Noas ark”

Elementær ordlæsning

 

 

Elementær ordlæsning er lavet af Lene Møller og udgivet af Hogrefe, som man nok mest kender fra deres test-univers, systemet træner da også de færdigheder, der testes i ST og TLP. I serien findes Elementær ordlæsning 1 og 2 og Udbygget ordlæsning 1 og 2, herefter Elementær sætningslæsning og Udbygget sætningslæsning. Endvidere er hæftet Fremmedord kommet til. Især de første hæfter er særligt gode til tosprogede.

Læs videre “Elementær ordlæsning”